dobbeltdomicil og dobbeltbeskatning

Når der skal ske beskatning af indkomst fra ét af domicillandene, kan der i praksis opstå tilfælde af dobbeltbeskatning af indkomsten, fordi flere domicillande mener at have beskatningsretten.

Har du fået en sag om beskatning af lønindkomst fra udlandet, så kan vi assistere dig både med rådgivning og med at føre sagen mod skattemyndighederne.

Hvad siger reglerne?

I situationer med dobbeltbeskatning findes der i dansk ret nogle skatteregler, hvor der kan gives lempelse i den danske skat.

Efter de interne danske regler anvendes der to metoder til undgåelse af dobbeltbeskatning:

• Nedslag for faktisk betalt skat (credit) og
• Nedslag for den skat, der forholdsmæssigt falder på den udenlandske indkomst (exemption).

Derudover har Danmark indgået en række DBO’er (dobbeltbeskatningsoverenskomster) og aftaler med en række lande, Færøerne og Grønland, der skal forhindre, at samme indkomst beskattes både i det land hvor indkomsten kommer fra (kildelandet) og i det land hvor personen, som modtager indkomsten, er skattemæssigt hjemmehørende (bopælslandet). Disse DBO’er og aftaler mellem landende har til hensigt at foretage en rimelig fordeling af beskatningsretten mellem kildelandet og bopælslandet.

DBO’erne følger stort set samme systematik. Det skyldes, at de i meget væsentligt omfang er baseret på de samme modeller. Den danske DBO’er tager udgangspunkt i OECD’s modeloverenskomst, men indeholder på en række punkter afvigelser fra denne.

Er modtageren fuldt skattepligtig i to lande (dobbeltdomicileret), som ikke har indgået en DBO, vil begge lande kunne beskatte modtageren som fuldt skattepligtig. Der kan i den situation alene søges om lempelse i skatten efter de to landes nationale skatteregler.

Er modtageren fuldt skattepligtig i to lande (dobbeltdomicileret), som har indgået en DBO, afgøres det efter DBO’ens artikel 4 om skattemæssigt hjemsted, hvilket land der skal anses for bopælsland og hvilket land der skal anses for kildeland.

Eksempel

En person er fuldt skattepligtig i både Tyskland og Danmark (dobbeltdomicil). Efter den dansk-tyske DBO’s artikel 4 anses han for skattemæssigt hjemmehørende i Tyskland. Tyskland er herefter bopælslandet og Danmark kildelandet, når beskatningsretten skal fordeles for de enkelte indkomsttyper efter artiklerne i den dansk-tyske DBO. I Danmark skal personen alene selvangive de indtægter, som Danmark efter DBO’en kan beskatte som kildeland.

I første omgang skal der derfor foretages en konkret vurdering af, hvor personen har ”skattemæssigt hjemsted”.

Når en fysisk personer hjemmehørende i begge kontraherende stater, indeholder OECD’s modeloverenskomst regler, der skal gøre det muligt at afgøre, hvor en fysisk person med dobbeltdomicil skal anses for skattemæssigt hjemmehørende i overenskomstens forstand.

Modeloverenskomstens regelsæt består af fire regler:

1. Fast bolig til rådighed, og hvis der er fast bolig i begge lande, hvor den pågældende har stærkeste personlige og økonomiske forbindelser (centrum for livsinteresser)
2. Sædvanligt ophold
3. Statsborgerskab
4. Gensidig aftale mellem de kompetente myndigheder.

Reglerne anvendes sådan, at alle sager først forsøges afgjort efter regel nr. 1.

Hvis det ikke kan afgøres, hvor den pågældende er hjemmehørende ud fra fast bolig og centrum for livsinteresser (regel nr. 1), skal det vurderes, hvor den pågældende sædvanligvis opholder sig (regel nr. 2).

Kan det ikke ud fra dette afgøres, hvor den pågældende er hjemmehørende, træffes afgørelsen på baggrund af statsborgerskab (regel nr. 3).

Er den pågældende statsborger i begge eller ingen af de pågældende lande træffes afgørelsen efter gensidig aftale mellem de kompetente myndigheder (regel nr. 4).

Når en fysisk person har en fast bolig i begge kontraherende stater, er det nødvendigt at se på de faktiske forhold for at fastslå, i hvilken af de to stater han har de stærkeste personlige interesser, og i hvilken af de to stater han har de stærkeste økonomiske interesser.

Er de personlige interesser primært i den ene stat og de økonomiske interesser primært i den anden stat, er interesserne delt mellem de to stater, og personen kan således ikke anses for at have midtpunkt for sine livsinteresser i én af de to stater, da dette kræver, at han har de stærkeste personlige og økonomiske forbindelser til den samme stat.

Hvordan kan FALK HANSEN advokater hjælpe?

Vi oplever desværre en usaglig forskelsbehandling fra skattemyndighedernes side inden for dette sagsområde. Skattemyndighederne statuerer nemlig konsekvent, at der er skattemæssigt hjemsted i Danmark, når sagerne vedrører personer med forholdsvis høj indtægt fra udlandet (fx piloter og direktører), på trods af, at personerne utvivlsomt har delt deres livsinteresser mellem to lande, og i henhold til både lovgivning og fast praksis burde få statueret skattemæssigt hjemsted i udlandet.

Samtidig oplever vi desværre også, at skattemyndighederne ikke giver lempelse for den fulde indkomst fra udlandet, når de konkluderer, at der er skattemæssigt hjemsted i Danmark, selvom indkomsten er fuldt ud beskattet af kildelandet. Derfor fører vi for øjeblikket nogle principielle sager ved domstolene om disse forhold.