Unødigt komplicerede regler om leasing er årsag til mange tvister
Bil- og leasingbranchen har fået et blakket ry, og det er ikke rimeligt, mener skatteadvokat Christian Falk Hansen, der her gennemgår aktuelle tvister og regler for split- og flexleasing
Splitleasing er en leasingform, hvor udgifterne til leasing og drift af bilen deles i to dele:
En erhvervsleasingsaftale til virksomheden (arbejdsgiver) og en privatleasing aftale til den ansatte. Typisk anvendes splitleasing af en hovedaktionær, der således har sit eget selskab.
Den store fordel ved splitleasing er, at man undgår den hårde beskatning af fri bil. Det er især relevant for dem, der kører mere erhverv end privat: Som tommelfingerregel kan splitleasing være fordelagtig, hvis man kører mere end 75 pct. erhverv. Ved splitleasing skal omkostningerne på bilen deles mellem den erhvervsmæssige kørsel og den private kørsel. Kører man f.eks. 80 pct. erhverv og 20 pct. privat, bliver 80 pct. af alle bilens omkostninger faktureret til virksomheden, mens 20 pct. faktureres privat.
Det er en forudsætning, at den erhvervsmæssige andel betales af et selskab (A/S eller ApS), og at den private andel betales af beskattede midler af hovedaktionæren/den ansatte. Splitleasing er en relativ administrationstung leasingform, hvor Skattestyrelsen ved kontrol har stor fokus på, om alle formalia er overholdt. Hvis du ønsker at splitlease en bil, er det min klare anbefaling, at du kun gør det via anerkendte aktører i branchen, og at du dagligt fører en omhyggelig kørebog, hvor du får skrevet præcis redegørelse for alle erhvervsmæssige kørsler ind i kørebogen. Det klarer en GPS-tracker ikke for dig; du skal selv udfylde beskrivelsen af det erhvervsmæssige formål for hver enkel kørsel.
FAKTA
Hvad er hvad?
SPLITLEASING er en leasingform, hvor udgifterne til leasing og drift af bilen deles i to dele: En erhvervsleasing aftale til virksomheden (arbejdsgiver) og en privatleasing aftale til den ansatte. Typisk anvendes splitleasing af en hovedaktionær, der således har sit eget selskab.
FLEXLEASING er et alternativ til betaling af fuld registreringsafgift, hvor man betaler registreringsafgiften forholdsmæssigt hen over leasingperioden. Flexleasing betyder reelt blot, at afgiften på bilen betales i rater.
Må man dele en splitleaset bil?
Ved en relativt ny byretsdom er det noget overraskende fastslået, man bliver beskattet af fri bil efter ligningslovens §16, stk. 4, hvis den splitleasede bil anvendes til kørsel for andre selskaber end det selskab, som er kontraktpart i splitleasingforholdet. I den konkrete sag driver en person to særskilte virksomheder indenfor samme koncern. De to særskilte virksomheder drives i hvert deres driftsselskab, som er ejet af et holdingselskab, der igen er 100 pct. ejet af hovedaktionæren.
I det ene driftsselskab drives en række udlejningsejendomme, mens der i det andet selskab drives en række butikker, hvoraf flere bor til leje i søsterselskabets ejendomme. Hovedaktionæren har i det ene driftsselskab erhvervsleaset en Bentley på en splitleasingordning, hvor han dermed også privat har indgået en særskilt leasingaftale med leasingselskabet.
Hovedaktionæren har gennem årene brugt bilen til erhvervsmæssig kørsel for begge driftsselskaber, da han i sagens natur kun har behov for en bil til at dække sit erhvervsmæssige kørselsbehov. Skattemyndighederne rejste en kontrolsag, hvor man gennemførte beskatning af fri bil, da han efter skattemyndighedernes opfattelse kun måtte bruge bilen til kørsel for det driftsselskab, der var kontraktpart i splitleasingforholdet. Sagen blev indbragt for Landsskatteretten, der stadfæstede skattemyndighedernes afgørelse. Sagen blev herefter indbragt for byretten, der afsagde dom i oktober 2022.
Byretten udtalte indledningsvist, at “selve splitleasingkonstruktionen er opbygget igennem to selvstændige kontrakter imellem henholdsvis leasingselskabet og et selskab samt leasingselskabet og en privat person. Der er henset til konstruktionen kun to anvendelsesmuligheder af bilen, som ikke udløser vanlig beskatning, og det er erhvervsmæssig korrekt registeret kørsel for det selskab, som er den ene leasingtager og privat kørsel for den anden leasingtager indenfor den regulerede fordeling under splitleasingen. Kørslerne skal registreres i et retvisende kørselsregnskab.”
Herefter fastslog byretten imidlertid, at “kørsel for andre selskab er end det leasingtagende selskab, kan, uanset om selskaberne er koncernforbundne, ikke anses som erhvervsmæssig kørsel … Kørsel i en splitleaset bil foretages på vegne af andre end de to leasingtagere, i dette tilfælde et koncernforbundet selskab, som ikke er kontraktpart i leasingaftalen, skal i skattemæssig forstand tilregnes leasingforholdet som privat kørsel. Registreringen kan ikke udlignes ved korrektion imellem selskaberne.”
Dette udsagn medførte, at den om-handlede hovedaktionær herefter blev beskattet fuldt ud af værdi af fri bil efter de skematiske regler i ligningslovens § 16, stk. 4, da byretten altså rent skatteteknisk anså kørslen for det koncernforbundne selskab for privat kørsel — selv om der var enighed om, at kørslen for det koncernforbundne selskab isoleret var erhvervsmæssig.
Der findes ingen lovregler om split-leasing. Skattestyrelsen har den 2. maj 2019 offentliggjort et styresignal, der indeholder en beskrivelse af betingelserne for leasingformen. Det er intet sted i dette styresignal anført, at kørsel for flere selskaber indenfor samme koncern udgør “privat benyttelse” i ligningslovens § 16, stk. 4’s forstand. Det fremgår derimod, at det er afgørende for at undgå beskatning af fri bil efter ligningslovens § 16, stk. 4, at der er “vandtætte skotter” mellem de to leasingaftaler i et splitleasingforhold.
Man skal herved sikre sig, at selskabet (virksomheden) ikke betaler for hovedaktionærens private kørsel. Det har ingen støtte i ordlyden af ligningslovens § 16, stk. 4 eller lovens forarbejder, at begrebet “privat benyttelse” fortolkes udvidende. Privat kørsel må i sagens natur kvalificeres som kørsel med et privat formål – eksempelvis kørsel til et sommerhus eller fitnesscenter.
OVERBLIK
Hvad siger regeringsgrundlaget om biler og leasing?
I DECEMBER fremlagde den nye regering sit regeringsgrundlag. Jeg var spændt på at se, om man havde mod til at barsle ændringer og en forenkling af reglerne for opkrævning af registreringsafgift, men det er der ikke noget, der tyder på. Eneste omtale af bilbranchen er en passus om, at “Regeringen vil fortsat øge indsatsen mod skattely samt slå ned på og lukke skattehuller. Det kan være at komme ulovlige transaktioner til livs ved at udvide kravet om brug af digitale kasseapparater til flere brancher eller ved, at der indføres en licensordning for leasingselskaber. Der tages initiativ til en særlig indsats for at sætte ind over for økonomisk kriminalitet, og myndighedernes indsats skal forstærkes”
BILBRANCHEN, særligt leasingbranchen, bliver altså omtalt sammen med skattearbitrage og økonomisk kriminalitet. Det er efter min opfattelse ikke rimeligt, idet jeg som skatteadvokat med sager inden for stort set alle brancher ikke oplever, at der er flere “brodne kar” i bilbranchen – set i forhold til andre brancher.
GENERELT er det min oplevelse, at mange af sagerne mod leasingselskaber ikke skyldes snyd, men i højere grad at reglerne er særdeles indviklede og ikke i trit med den praktiske virkelighed. Hvis den nye regering har et reelt ønske om at regelforenkle og spare en masse udgifter på offentlig administration, så var det oplagt at lave en fuldstændig sanering af registreringsafgiftslovgivningen og lave en helt ny, enkel og gennemskuelig lovgivning.
Beskatning af fri bil?
Der er derudover en række forhold, som efter min opfattelse klart understøtter, at kørsel for et koncernforbundet selskab ikke udløser beskatning efter ligningslovens § 16, stk. 4.
For det første forklarede hovedaktionæren for byretten, at han ikke havde mulighed for at drive aktiviteterne i de to særskilte driftsselskaber uden en bil. Han forklarede videre, at det ikke var praktisk muligt for ham at køre tilbage til kontoret og skifte bil, hvis man forestillede sig, at de to driftsselskaber havde hver deres bil. Dette som følge af, at han udfører aktiviteterne for begge selskaber successivt i løbet af dagen.
Det må antages, at det ikke ville have uløst beskatning af fri bil efter ligningslovens § 16, stk. 4, hvis man forestiller sig, at de to driftsselskaber havde splitleaset hver deres bil, og hovedaktionæren kun havde benyttet splitleasede biler til kørsel for de respektive driftsselskaber.
For det andet er de to driftsselskaber både selskabsretligt og skatteretligt i enhver henseende koncernforbundne selskaber, idet begge selskaber er 100 pct. ejet af holdingselskabet, som er 100 pct. ejet af hovedaktionæren. Der-for skal hele koncernen anses som én samlet virksomhed i relation til, om bilen har været anvendt erhvervsmæssigt eller privat, idet det i forhold til beskatning efter ligningslovens § 16, stk. 4 ikke har betydning hvilket af selskaberne, der er kontraktpart i leasingforholdet.
For det tredje har ingen af selskaberne i koncernen og/eller hovedaktionæren opnået nogen skattemæssig fordel ved det etablerede splitleasingforhold og den stedfundne kørsel for begge selskaber, idet alle selskaberne i koncernen er tvungen sambeskattede.
For byretten gjorde hovedaktionæren subsidiært gældende, at såfremt kørslen for selskabet, der ikke er kontraktpart i selskabet, anses for privat i forhold til beskatning af fri bil, så skal han i givet fald have adgang til at korrigere fordelingen af splitleasingudgifterne således, at han fortsat ikke beskattes af fri bil efter ligningslovens § 16, stk. 4, hvis han med private midler betaler for kørslen for det andet selskab. Denne løsning blev ikke accepteret af byretten.
Indbragt for Vestre Landsret
Sagen er indbragt for Vestre Landsret, og det bliver spændende at se, om de opretholder den rigide fortolkning af praksis på dette område. Hvis dommen stadfæstes, så er det reelt ikke længere muligt at splitlease en bil, hvis man driver flere virksomheder i flere selskaber indenfor en koncern. Man vil kun kunne lease bilen i ét af selskaberne – og praksis er som anført i dag med byrettens dom, at bilen så kun må bruges til erhvervsmæssig kørsel for netop dette selskab. Men i dagligdagen vil en virksomhedsejer med flere selskaber naturligvis have brug for at køre for alle selskaber, eller i hvert fald flere af selskaberne. Dette vil dog udløse beskatning af fri bil, og man vil være tvunget til at lease en bil til hvert selskab, hvis man vil undgå beskatningen.
3 GODE RÅD
Pas på med investeringsbiler
2. Skattestyrelsen rejste sagen, da de mente, at hovedaktionæren havde haft fri bil til rådighed over hele perioden, uanset hvor lidt bilen rent faktisk havde kørt. Han har derfor fået forhøjet sine skatteansættelser med ca. 170.000 kr. for hvert indkomstår i hele selskabets ejerperiode. Sagen er principiel i den forstand, at der ikke før i praksis er gennemført fuld beskatning af fri bil over en ejerperiode på mere end 3 år, når bilen dokumenterbart alene har kørt 268 km i hele perioden, og når bilen dokumenterbart er købt af selskabet som investeringsbil.
3. Byretten har ved en dom afsagt i april 2022 fundet, at der skulle ske fuld beskatning efter ligningslovens § 16, stk. 4. – også i den lange periode, hvor bilen ubestridt har været i kommission ved en forhandler. Sagen er anket til Vestre Landsret og forventes afgjort i løbet af 2023.
Foto: S. Bachmann
