Skattestyrelsen overskred fristen for ekstraordinær genoptagelse
– nedsættelse med 2,3 mio. kr.
FALK HANSEN advokater har opnået fuldt medhold ved en afgørelse af den 22. juni 2022 i en principiel sag, hvor vores klient efter Skattestyrelsens opfattelse havde udeholdt omsætning og derfor havde fået forhøjet sin indkomst for indkomstårene 2013 – 2015 med ca. 2,3 mio. kr. Vores klient blev oprindeligt politianmeldt af Skattestyrelsen, og han blev i en periode varetægtsfængslet. Skattestyrelsen og Politiet samarbejdede i en årrække om sagen, som fra Politiets side endte med et tiltalefrafald og udbetaling af en større erstatning for uberettiget fængsling.
Fristen for ordinær genoptagelse efter skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1 udløber den 1. maj i det fjerde år efter indkomstårets udløb. Hvis skatteyder har handlet forsætligt eller groft uagtsomt i forhold til sin selvangivelse, så kan Skattestyrelsen gennembryde den ordinære frist ved ekstraordinær genoptagelse og foretage ændringer i en skatteansættelse helt op til 10 år bagud.
Det er dog en lovfæstet betingelse for ekstraordinær genoptagelse i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, at Skattestyrelsen skal sende et varsel herom (forslag til afgørelse) senest 6 måneder efter, at Skattestyrelsen er kommet til kundskab om det forhold, som begrunder en fravigelse af den ordinære frist. Denne 6-månedersfrist kaldes sædvanligvis ”reaktionsfristen”.
I den konkrete sag gjorde Skattestyrelsen gældende, at reaktionsfristen var suspenderet, mens Skattestyrelsen i samarbejde med Politiet efterforskede sagen. Ved afgørelsen af den 22. juni 2022 fik vi fuldt medhold i, at der ikke er hjemmel til en sådan suspension, idet det blev fastslået, ”at der ikke i skatteforvaltningslovens § 27 er hjemmel til, at Skattestyrelsen selv kan vælge, hvornår de vil påbegynde en sag om en skatteansættelse eller i øvrigt aftale med en anden myndighed, hvornår sagsbehandlingen af en ansættelsesændring skal påbegyndes.”
Skatteministeriet har nu indbragt sagen for byretten og har anmodet om, at sagen bliver henvist til førsteinstansbehandling ved landsretten grundet sagens principielle karakter. Skatteministeriet anfører i den forbindelse, at ”spørgsmålet om fristens begyndelsestidspunkt har betydning for et stort antal sager, herunder sager om fuld skattepligt, og sager, der udspringer af Project Money Transfer. I en pressemeddelelse af 1. marts 2020 har Skattestyrelsen f.eks. oplyst, at Skatterådet har givet tilladelse til, at Skattestyrelsen for fjerde gang kræver betalingsoplysninger fra bankerne (Project Money Transfer), og at de tidligere projekter i perioden 2009-2019 har ført til skatteopkrævninger på i alt ca. 2,1 mia. kr. Det fremgår desuden af meddelelsen, at der i forbindelse med de tre projekter er behandlet ca. 8.300 kontrolsager.”
Det bliver spændende at se, om domstolene er enige med os i, at suspension af en klar fristregel naturligvis må kræve sikker hjemmel – eller om man giver efter for Skatteministeriets synspunkter.
Mobil: 4070 5715
Mail: cfh@fhadvokater.dk
